torsdag den 6. august 2009

Hvor har spilkonsollen sin plads?

”Hvor skal skabet stå?” – det gode gamle spørgsmål, som ethvert ny-sammen-flyttet par, har skulle finde ud af. Når det kommer til placeringen af en spillekonsol, kan diskussionen omkring placeringen af denne blive endnu mere intens – for hvor hører den hjemme? For der er for mig at se ikke nogen oplagt placering.

I stuen, forstyrrer brugen af konsollen alle, men til gengæld så kan alle også være med. Hvis vi taler om Nintendos Wii, er stuen det oplagte sted, da den jo er oplagt til familieunderholdning. Men spil udbuddet på de andre konsoller; Xbox 360 og PS3, har mere karakter af ”underholdning for den enkelte” – disse hører mere hjemme på et børneværelse eller kontor, hvor man ikke forstyrrer resten af familien. Men det er jo typisk i stuen at oplevelsen er bedst, da der her ofte er den bedste lyd og det største fjernsyn.

På kontoret eller børneværelset kan man sidde i fred – eller rettere, resten af familien kan være i fred – men der er fjernsynet og lyden heller ikke lige så god. -På det punkt minder den om PC’en, som man jo også kan spille på – den står jo heller ikke i stuen, tilsluttet fjernsynet...

Så indtil der kommer flere familieunderholdnings prægede spil til konsollen eller den kan bruges som mediecenter, hvor man kan leje film på den via nettet, må den nok have sin plads på kontoret – så må der bare investeres i en stor skærm og et par store højtalere til kontoret.

onsdag den 5. august 2009

Gamle spil på nye konsoller

Hvorfor kan nye konsoller ikke spille spil, lavet til tidligere modeller? Udviklingen gør at ældre modeller ofte kan presses ned i en enkelt chip eller emuleres via softwaren - så det drejer sig blot om at indbygge denne chip eller emulator i den nye konsol. Jeg er helt med på at man ikke kan blive ved med at være bagud kompatibelt i en uendelighed, men når man (som Sony i deres PS3) nu har vist at det kan lade sig gøre... Men denne mulighed har de nu fjernet igen, i de senere versioner.

Det betyder blot at folk der har en ældre (PS2) konsol med et hav af spil, nok ikke lige går ud og investerer i en ny konsol – for så skulle de have to konsoller stående, som ikke er kompatible. De kunne jo så ligeså godt købe konkurrentens konsol (som er billigere). Desuden udkommer der stadig mange spil til den snart aldrende PS2, så der er da ingen grund til at skille sig af med den.

Sony skulle efter sigende have nogle problemer med emulatoren – men jeg tror at netop pga. den manglende emulator, så får de ikke solgt så mange konsoller som de havde håbet og regnet med.

Så, hvis Sony skal have langet nogle flere konsoller over disken, så skulle de til at smide den emulator ind igen – det kan vel (modsat en chip løsning) gøres via en softwareopdatering! Det nytter ikke meget at sænke prisen, for dem med en aldrende PS2 skulle jo alligevel have den gamle konsol stående – for man smider da ikke alle de gamle spil ud og køber tilsvarende nye.

Det kan jo ligestilles med hvis Blu-Ray afspillere ikke kunne afspille de gamle DVD’ere, man har stående på hylden. Så skulle man også have to afspillere stående… Så ville salget af Blu-Ray da gå helt i stå.

Det har både været fremme at det var for at sparre penge i produktionen og også at det var noget skattemæssigt… Men hvis det nu kunne fremme salget, så ville jeg da se om det ikke alligevel kunne lade sig gøre at få den til at emulere de gamle spil, i en fart.

tirsdag den 4. august 2009

Hvor mange gange kan en genudsendelse, genudsendes?

Det er ikke kun i sommermånederne at TV kanalerne bugner af genudsendelser – det er snart kun nyheds programmer og vejrudsigten der ikke er genudsendelser, men det kommer nok snart...

Nu hvor alt er blevet digitalt, kan man jo også genudsende en genudsendelse igen og igen, uden at den bliver slidt – sådan var det ikke i gamle dage...

Hvorfor er det sådan at for hver ny sæson af en serie, skal alle de gamle sæsoner genudsendes… og når man nu er nået til 8. sæson, og samtlige afsnit siden første sæson, skal sendes igen, så er sendefladen jo fyldt godt ud.

Efterhånden må alle dem, der ønsker at følge med i serien være hoppet på vognen... det er begrænset hvor mange nye seere der kommer til... De kunnen nok nøjes med et resumé. Men det kan også være fordi folk glemmer alt hvad der er sket og skal have det med for 7. gang.