Jeg har i flere år gået og tænkt på om jeg skulle lave min egen web-log eller blog, som det så fint har fået tilnavnet. Og jeg mener det bogstaveligt, når jeg siger LAVE min egen blog – for jeg har altid været af den holdning, at jeg ville lave det hele selv fra bunden; sådan bare for at få lidt mere erfaring… og så jeg vidste at oplysninger ikke blev solgt videre eller misbrugt på anden måde.
Men efterhånden indeholder min idékasse så mange lapper papir, at jeg nok ikke når at få lavet bare en brøkdel af dem, inden jeg går på pension… og der er heldigvis længe til.
Men nu blev jeg altså overtalt – og så skulle det være… at jeg gik i gang med at bruge nogle af de fine gratis alternativer (til at gøre det hele selv), som findes. Så må vi bare se i hvor høj grad jeg får brugt det, og om jeg ikke hellere vil bruge tiden på andre ting.
Men bare fordi jeg har ladet mig overtale denne gang, betyder det ikke at du også kommer til at se mig på Facebook, Twitter eller andre af de (enormt) tidskrævende sider – der må jo være en grænse!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar